Planfræsning

Træskiven er for bred til høvlen, den limede bordplade er skæv, og skærebrættet af tværsnit træ burde slet ikke kunne komme ind – til sådanne emner findes der planfræsning: En styret fræser fjerner materialet i overlappende baner, indtil overfladen er plan. Metoden er langsommere end høvling, men den fungerer på emner, hvor afretnings- og tykkelseshøvle ikke kan klare opgaven.

Denne artikel forklarer det grundlæggende: hvornår det kan betale sig at bruge planfræsning, og hvornår høvlen stadig er det bedste valg, hvordan en planfræsningsanordning er opbygget, hvilke fræsere der skal bruges, og hvad der har betydning for overfladen og sikkerheden. Den komplette vejledning finder du i artiklen »Planfræsning med overfræseren«; oversigtsartiklen viser, hvordan planfræsning passer ind blandt de øvrige fræsningsmetoder.

Planfræsning af en træplank med en overfræser

Indholdsfortegnelse

• Definition
• Hvornår skal man bruge en planfræser – og hvornår en høvl?
• Tekniske grundprincipper for planfræsning
  • Maskine
  • Værktøj
  • Fræseanordning
  • Arbejdsflade
• Forløbet i princippet
• Hvilke materialer kan planfræses?
• Anvendelsesområder for planfræsning
• Hvad der er vigtigt ved planfræsning
• Ofte stillede spørgsmål

Definition: Hvad er planfræsning?

Planfræsning er den fræsningsmetode, der skaber plane overflader: Et roterende værktøj afskærer en ujævn, skæv eller ru overflade i overlappende baner, indtil den er plan. I klassificeringen af fræsningsmetoder er det en af de grundlæggende metoder – planfræseren skærer herved primært med sin endeflade, og den bearbejdede overflade dannes vinkelret på rotationsaksen.

Når man i værkstedet taler om en »planfræser«, menes der som regel ikke et enkelt stykke udstyr, men en konstruktion: en overfræser, der føres hen over emnet i en holder. Fremgangsmåden er den samme – uanset om føringen er en hjemmelavet slæde, et købt skinnesystem eller et CNC-program.

Hvornår skal man bruge en planfræser – og hvornår en høvl?

Afretnings- og tykkelseshøvle er stadig den hurtigste måde at opnå en plan overflade på: Et bræt passerer igennem på få sekunder, mens fræseren skal udføre mange gennemløb for at bearbejde den samme overflade. Planfræsning erstatter altså ikke høvlen – den tager over der, hvor høvlen ikke kan klare opgaven:

• For brede: limede bordplader og brædder, der er bredere end høvlen.
• Ikke en plan referenceflade: Træskiver og stærkt skæve plader. Tykkelseshøvlen kræver en plan underside som reference – ved fræseanordningen ligger referencen i skinnerne, og emnet fastgøres blot med kiler nedenunder.
• Endetræ: Endetræsoverflader udgør en risiko ved tykkelseshøvling: Knivene river i de lodrette fibre, kanten brækker af ved udgangen, og hvis fremføringen er for stor, kan en limet endeplade knække under knivslagene. Planfræseren fjerner den samme overflade i tynde lag på en kontrolleret måde.
• Materialeblanding: Fyldninger af epoxyharpiks og akryl slider på høvlknivene. De fungerer ved fræsning – med skarp skærekant og hurtig fremføring, så harpiksen spåner i stedet for at smøre.

Det er dog stadig sådan, at overfladen efter fræsningen viser fine overgange mellem fræsespårene, og slibning er altid en del af processen. Og hvis man blot ønsker at udjævne færdige plader, går det hurtigere at slibe.

Tekniske grundprincipper for planfræsning

En typisk planfræser består af fire elementer:

• Overfræser
• passende udskiftningsværktøj (planfræser)
• Fræseanordning med XY-føring og inddykningsmekanisme
• Arbejdsbord med fastspændingsanordninger

Udvalget spænder fra hobbyudstyr med en fræseslæde, der kan skilles ad, til CNC-styrede bearbejdningscentre – princippet er det samme overalt.

Maskine

Grundlaget er en overfræser med omdrejningstalregulering og passende spændetang – de mest almindelige skaftstørrelser er 8, 10 og 12 mm. Omdrejningstalreguleringen er ikke blot et spørgsmål om komfort ved planfræsning: Jo større fræserdiameteren er, desto lavere er det tilladte omdrejningstal – det maksimale omdrejningstal, der er angivet på værktøjet, er bindende. Og fremføringen skal passe til dette: Kører en fræser med højt omdrejningstal og for lav fremføring, gnider skæret i stedet for at skære – hvilket giver brændemærker i stedet for spåner.

Værktøj

Til planfræsning anvendes fræsere med så stor skærebredde som muligt: De mest almindelige har en diameter på 30 til 40 mm med to eller tre hårdmetalskær. Der findes også værktøjer op til en diameter på 50 mm – men de kan kun bruges på en kraftig overfræser med en 12 mm-spændetang og en stabil holder, der kan klare de brede spåner. Fræsere med vendbare skæreplader har to klare fordele ved planfræsning: Skærene bliver ikke genopslibet, men drejet eller udskiftet – og hvis fræseren alligevel rammer en indeslutning i en trærodskive, koster det kun en vendbar skæreplade i stedet for hele værktøjet. Der findes planfræsere fra mange producenter, for eksempel ENT eller Titman. Vigtigt for den håndførte overfræser: Værktøjet skal være godkendt til manuel fremføring, hvilket kan genkendes på mærkningen »MAN« i henhold til EN 847-1.

Fræseanordning

Anordningen styrer maskinen: to par skinner som XY-føring, og på disse en slæde med nedsænkningsmekanisme, hvor overfræseren er monteret. På den måde kan du bevæge fræseren kontrolleret i begge akser – eller låse den ene akse fast og fræse en lige kant langs anslaget. Udvalget spænder fra hjemmelavede multiplex-slæder over demonterbare skinnesystemer, der efter arbejdet kan hænges pladsbesparende op på væggen, til anordninger som SlabMatrix fra Sautershop – og i den øverste ende overtager CNC-maskinen den samme opgave, styret af et program.

SlabMatrix-fræseanordning på det RUWI -løftebord

Arbejdsflade

Det vigtigste er et stabilt, plant bord: Emnet skal ligge fast og må hverken vippe eller glide under bearbejdningen – spændere og anslag holder det på plads. Det behøver ikke at være et købt bord: En stor snedkerplade på bukke fungerer også, så længe den ligger plant og ikke giver efter. En højdejusterbar arbejdsflade skåner ryggen ved lange fræseopgaver, da man planer i en foroverbøjet stilling over emnet.

Planfræsning på en stor snedkerplade med støttebukke

Tip: RUWI -løftebordet kan bære op til 400 kg og løfter emnet op til arbejdshøjde – et stabilt underlag for både emnet og fræseanlægget.

Forløbet i princippet

Artiklen »Planfræsning med overfræseren« viser hele arbejdsgangen med alle trin – her er princippet i kort form: Emnet justeres og fastkiles nedenfra, indtil det ikke længere vipper, hvorefter det spændes fast for at forhindre, at det glider. Ved træskiver og gammelt træ er det en god idé at bruge en metaldetektor på forhånd – indgroede søm og trådrester kan ellers ødelægge skærene. Der fræses med lille indstik i baner, der overlapper hinanden tydeligt, og med jævn fremføring; til sidst udføres et tyndt finfræsning. Derefter vendes emnet, og den anden side fræses parallelt med den første – til sidst slibes det.

Hvilke materialer kan planfræses?

Det mest almindelige materiale er massivt træ: planker, brædder, limede plader, træskiver og endetræsoverflader. Pladematerialer som spånplader eller krydsfiner kommer allerede færdigbearbejdet fra produktionen – her er det nok at slibe, og fræseren kan blive i skabet. Materialeblandinger af træ og epoxyharpiks eller akryl kan planfræses, men kræver skarpe skærekanter og hurtig fremføring: Hvis harpiksen bliver varm, smører den i stedet for at afspane. Og endnu en gang et blik på indeslutninger: Metal i træet beskadiger enhver skærekant – kontroller derfor gammelt træ og træskiver på forhånd.

Planfræsning af en træplade af massivt træ

Anvendelsesområder for planfræsning

En planfræser kan du bruge i mange situationer:

• Fremstilling af plane flader: Forarbejdning af brædder, planker og blokke af massivt træ til halvfabrikata, når høvlen ikke er en mulighed.
• Udjævning af ujævnheder og fremspring: Efter limningen skal forskudte fuger og limstriber fjernes over hele overfladen.
• Lommer, fordybninger og udsparinger: Fræsning af huller til glasplader, beslag eller lamper i overfladen – strengt taget ikke længere planfræsning, men udføres med samme udstyr: Dybdeindstillingen begrænser lommen, mens føringen afgrænser omridset.
• Formatering af kanter: Fræsning af en lige referencekant med en låst akse. Hvis kanten skal have et profil, er profilfræsning den rette metode.
• Træskiver og skærebrætter af tværsnit: her kommer planfræsning til sin ret – det er risikabelt at høvle langsnit, men ved fræsning kan det skæres i tynde lag, så det bliver jævnt og præcist.

Fræsning af lommer, fordybninger og udsparinger i overfladen

Hvad der er vigtigt ved planfræsning

Ved planfræsning opstår der på kort tid store mængder spåner og fint støv – og det gælder i endnu højere grad ved epoxy-udfyldninger. Derfor skal maskinen være udstyret med et støvsugersystem i støvklasse M, samt beskyttelsesbriller og høreværn. Omdrejningstallet afhænger af fræserdiameteren; angivelsen på værktøjet er bindende – og i den håndførte overfræser må der kun anvendes fræsere med mærkningen »MAN«. Den hyppigste kvalitetsfejl er at fræse for meget på én gang: Hvis man holder fremføringen lav og overlapper banerne pænt, får man en overflade, der er plan efter slibningen. Har man travlt, får man ujævnheder, udbrud og brændemærker. Hvorfor skarphed, omdrejningstal og fremføring hænger så tæt sammen, forklares i grundlæggende artikel om fræseprocesser.

Ofte stillede spørgsmål

Planfræsning eller afretning – hvad er bedst i hvilke tilfælde?

Hvis emnet kan bearbejdes med en afretter og en tykkelseshøvl, er høvlen hurtigere og giver straks en færdig overflade. Planfræsning tager over, hvis emnet er for bredt, for uregelmæssigt eller består af endeved – eller indeholder harpiksfyldninger, der kan beskadige høvlknivene.

Kan jeg køre pandeplader gennem tykkelseshøvlen?

Risikabelt. I hjernetræet står fibrene vinkelret på overfladen – knivene river sig fast i dem, kanten brækker af ved pladens ende, og ved for stor indstilling kan knivakslens slag få en limet plade til at brække. Hvis man alligevel gør det, skal man arbejde med nyslibede knive, et indstik på få tiendedele af en millimeter og limede beskyttelseslister på udgangskanterne; spiralformede knivaksler er i den forbindelse mere skånsomme end strimmelknive. Uden denne risiko kan man bruge en planfræser eller en slibemaskine.

Hvilket omdrejningstal skal en planfræser have?

Jo større diameteren er, desto lavere er omdrejningstallet – ved skæret er det omkredsningshastigheden, der tæller. Det maksimale omdrejningstal, der er angivet på værktøjet, er bindende; for planfræsere med en diameter på 30 mm eller derover betyder det som regel, at omdrejningstallet på overfræseren skal sænkes.

Skal jeg slibe efter planfræsningen?

Ja. Selv ved præcis udførelse forbliver der fine overgange mellem fræsespårene synlige. En slibning med stigende kornstørrelse skaber den færdige overflade – men den store afskrabning er da allerede udført.

Disse indlæg kunne også interessere dig:

Du finder den trin-for-trin-vejledning under »Planfræsning med overfræseren«. Oversigten »Fræsemetoder inden for træbearbejdning« viser, hvordan planfræsning adskiller sig fra profil-, form- og rundfræsning – samt til relaterede opgaver: profilfræsning, fræsning af riller i træ og CNC-fræsning.