Fræsning af afrundinger i træ – Sådan afrundes trækantene perfekt i 5 trin

Afrunding af kanter med en overfræser eller et fræsebord – trin for trin

Afrunding af kanter er en af de mest almindelige opgaver i træværkstedet: Det forbedrer ikke blot udseendet på møbler og emner, men gør også håndteringen af dem mere sikker og behagelig. Skarpe kanter bearbejdes på en sådan måde, at de bliver mindre spidse og dermed mindre tilbøjelige til at forårsage skader.

Denne 5-trins vejledning viser dig, hvordan du afrunder trækantene med en håndfræser og på et fræsebord – lige fra valg af værktøj over fræsedybde til efterbehandling.

Fræsning af afrundinger på et RUWI -fræsebord

Indholdsfortegnelse

• Vigtige fakta på et øjeblik
• Forberedelse
• Vejledning i fræsning af afrundinger
  • Indstilling af radiusstørrelse
  • Indstilling af fræsedybde
  • Spændings- og beskyttelsesanordning
  • Fræsning af afrunding
  • Efterbehandling
• Tips til at forbedre fræsningsresultatet
• Maskiner og værktøj til rundfræsning
• Hvilke andre former for rundfræsning findes der?
• Ofte stillede spørgsmål

Vigtige fakta på et øjeblik

Forberedelse: Vælg den maskine og den afrundingsfræser, der passer bedst til dit projekt.

Udførelse: Sørg for, at fræsedybden, omdrejningstallet og fræsretningen er indstillet korrekt.

Efterbehandling: Sørg for at afsætte tilstrækkelig tid og have den rette viden til efterbehandlingen.

Forberedelse: Hvad skal jeg bruge for at fræse en afrunding i træ?

Inden det første spån falder, skal du afklare fire ting: maskinen, fræseværktøjet, fastspændingen og sikkerhedsforanstaltningerne.

Håndfræser eller fræsebord: Begge maskiner er velegnede til at afrunde kanter. Hvilken du vælger, afhænger af emnet: Det, du kan bære hen til maskinen, lægges på fræsebordet; monterede dele og store plader klares af håndfræseren.

Fræseværktøj: For at fræse en afrunding i et træemne er det afgørende at vælge det rigtige fræseværktøj. Brug forskellige fræsehoveder i forskellige størrelser for at opnå den ønskede afrunding – fra små kantafrundinger til store radier. Der findes også specialværktøjer som f.eks. dobbeltafrundings- og affasningsfræseren R2,5, som du kan bruge til at bearbejde to kanter på samme tid.

Spændingsanordning: Når du bruger en håndfræser, har du brug for spændemidler som f.eks. en Bessey-skruetvinge på 200 mm med spændebolt eller spændeklør, så emnet ligger sikkert og præcist. På fræsebordet er det omvendt: Her hviler emnet på en stor overflade og føres mod anslaget, mens begge hænder forbliver på træet. Værktøjsafskærmning og indsætningsring gør det muligt at håndtere selv de mindste emner.

Beskyttelsesudstyr og udsugning: Beskyttelsesbriller og høreværn er et must ved fræseren, og ved støvfyldt arbejde – også ved den efterfølgende slibning – skal der desuden bruges en støvmaske. Og sørg for at tilslutte udsugningen: Træstøv belaster luftvejene, og støv fra eg og bøg betragtes som kræftfremkaldende. Hvilken støvsuger der passer til formålet, kan du læse i artiklen »Opsugning af træstøv«.

Kontroller værktøjernes tilstand, inden du går i gang: En skarp, korrekt fastspændt fræser er afgørende for både resultatet og sikkerheden.

Materialeoversigt

• Et underlag eller et arbejdsbord, der er skridsikkert og ikke kan vælte
• Emne, der skal afrundes
• Materiale til en prøvefræsning
• Slibepapir

Værktøj

• Håndfræser eller fræsebord
• Radiusfræser, kvartstangsfræser eller afrundingsfræser
• Spændeværktøjer
• Slibepapir eller slibeklods
• Udsugning, PSA (personligt beskyttelsesudstyr)

Vejledning i fræsning af afrundinger

Fem trin fra den rigtige radius til den færdige kant.

Trin 1: Bestemmelse og indstilling af den ønskede radiusstørrelse

Rundingens størrelse afhænger af udseende og funktion. Et minimalkrav er ofte en R2-afrundingsfræser som kantafbøjning for at afrunde skarpe kanter. Der, hvor kanten tages i hånden – gelænder, grebsliste, sidde møbler – er en større radius (≥ R5) hensigtsmæssig: Den ligger bedre i hånden, og kanten splintrer sjældnere. På møbelfronter er det derimod oftest udseendet, der er afgørende.

Sørg for, at maskinen er slukket og frakoblet strømmen, mens du bruger værktøjet. Når du spænder værktøjet fast, skal du sørge for, at afrundingsværktøjet sidder helt inde i spændetangen op til markeringen på skaftet.

Udvalg af fræseværktøjer til afrundningsfræsning

Trin 2: Indstilling af fræsedybden

Hvis du vil afrunde buede kanter, anbefales det at bruge en afrundingsfræser med anslagsring. Anløbsringen aflæser konturens forløb og fører fræseren præcist langs den buede kant. Ved lige emnekant kan du også bruge en fræser uden anløbsring ved at føre emnet langs fræsebordets anslagslineal eller håndfræserens parallellanslag. I begge tilfælde er det dog vigtigt at indstille fræsedybden korrekt.

Fræserens radius skal flugte med maskinbordet. Hvis fræseren stikker for langt ud, opstår der en afsats; hvis den ikke stikker langt nok ud, dannes der en lille kant ved overgangen. Du kan justere fræserens højde ved hjælp af en digital indstillingsmåler eller på et prøvestykke, indtil fræserens yderste kant lige netop rører træoverfladen. En prøvefræsning viser dig, om indstillingen er korrekt.

Tip: Nogle gange kan det være en god idé bevidst at indstille afrundningsfræseren lidt dybere for at opnå et særligt dekorativt kantudseende: den såkaldte »tyske stang«, en afrunding med et lille afsats. Prøv forskellige indstillinger for at finde det ønskede udseende.

Trin 3: Spændings- og beskyttelsesanordninger

Når du arbejder med en håndfræser, skal emnet ligge fast – det er maskinen, der bevæger sig, ikke træet. Brug skruetvinger, hurtigspændere eller fastspændingsklodser. For at undgå trykmærker i træet skal du lægge et underlag mellem emnet og tvingeren. Ved tunge emner kan det være tilstrækkeligt at placere dem på en støtteskinne med skridsikker belægning. Så kan du fræse hele vejen rundt uden at en klemme er i vejen. Sørg dog for, at emnet ikke glider.

På fræsebordet føres emnet derimod frem og spændes ikke fast. Der indgår værktøjsafskærmning og en tiltrykningsanordning. Indsatsringe af plast minimerer afstanden til afrundingsfræseren og maksimerer kontaktfladen – på den måde kan selv meget små emner afrundes sikkert på RUWI fræsebordet.

Overfræser ved afrunding af en emnekant

Trin 4: Fræsning af afrunding

Så snart du har indstillet fræsedybden omhyggeligt og monteret fastspændings- og beskyttelsesanordningerne, kan du gå i gang med selve fræsningen. Kontroller først, om det rigtige omdrejningstal er indstillet, og tænd derefter for maskinen.

Ved manuel fremføring fræses der i modsat retning: Skæret bevæger sig mod fremføringen ved indgrebspunktet, skærekraften virker mod din fremføringsretning, og emnet forbliver under kontrol. Ved fremføring i samme retning trækker værktøjet selv emnet ind – denne selvindtrækning kan ikke styres manuelt.

Læs mere herom i artiklen om modløbsfræsning.

Før fræseværktøjet langs kanten med jævnt tryk og i jævnt tempo. Når du bruger en håndfræser, er det særligt vigtigt, at fræseren ikke vipper. Emnet hviler over et stort område på fræsebordet, så det er dig, der styrer emnet (i stedet for maskinen).

Tip: Med en passende afrundingsfræser på fræsebordet kan du omdanne en firkantet liste til en rundstang – ved hjælp af en fastspændingsanordning, ikke frihånd. Hvordan listens mål og fræseradius hænger sammen, kan du læse nedenfor i FAQ; der findes en video om emnet under»Fræsning af rundstang«.

Afrunding med håndfræseren

Trin 5: Kontrol og efterbehandling

Undersøg det fræsede emne omhyggeligt for uregelmæssigheder eller ujævnheder. Sørg for, at rundingen er jævn og pæn. Hvis du ser uregelmæssige fordybninger (høvlespor), kan startringen være snavset, eller fremføringshastigheden har været for høj. En lidt lavere hastighed kan afhjælpe problemet.

Mindre ujævnheder og overgangen fra den afrundede del til den flade overflade kan du forsigtigt udjævne med slibepapir med kornstørrelse 120 til 180.

Når fræsningen er afsluttet, bør du rengøre fræseværktøjet og kontrollere, om det er beskadiget. Få værktøjet slebet, hvis det er nødvendigt.

Tips til at forbedre fræsningsresultatet

• Øvelse gør mester: Prøv først fræseren på et øvelsesstykke for at få en fornemmelse for maskinen, inden du går i gang med dit endelige projekt.
• Fræserens kvalitet: Vær opmærksom på skærematerialet og muligheden for genopslibning – når det drejer sig om værktøj, der bruges ofte, kan det betale sig at vælge en fræser, der kan genopslibes, eller en udgave med vendbare skær.
• Tilstrækkelig støtteflade: Ved større emner kan en bordforlænger være med til at øge støttefladen.
• Undgå, at fræseren vælter: Udvid støttefladen på en håndfræser ved at skrue en plexiglasplade (ca. 25 × 25 cm) fast under basen. Eller læg materiale af samme tykkelse parallelt med kanten, så fræseren står stabilt.
• Flere trin: Ved store rundinger bør man helst fræse i flere omgange for at holde spånaftagen på et minimum og opnå et pænere resultat.
• Pleje og vedligeholdelse: Rengør fræseren og fræsemaskinen efter hver brug, sørg for, at skærene er skarpe, og følg brugsanvisningen til din maskine.

Maskiner og værktøj til rundfræsning

Valget af den rigtige træbearbejdningsmaskine afhænger af projektets art og størrelse samt den ønskede profilstørrelse og præcision:

• Håndførte overfræsere: Til monterede emner, store plader og arbejde på byggepladsen. Herunder hører kantfræseren, der er specielt beregnet til kantbearbejdning.
• Fræsebord: Til serieproduktion og alle steder, hvor indstillingen skal forblive den samme på mange emner. Anvendes i snedkerier, uddannelsesvirksomheder og industrien. Fræsebordet » RUWI « bærer GS-mærket (DGUV Test) og er testet med hensyn til træstøv; beskyttelseskappe, værktøjsafdækning og indsætningsring indgår i leveringen.
• Stationære bordfræsemaskiner eller CNC-fræsemaskiner: Til store profiler, komplekse eller serielle fræseopgaver.
• Slibemaskiner (f.eks. båndslibere): Egnet til afrunding af kanter, men kræver øvelse. Velegnet til organiske former.
• Håndhøvl: Hvis man foretrækker den klassiske metode og har den nødvendige erfaring, kan man også høvle en afrunding manuelt.

RUWI -fræsebordene Classic Performance og Premium

Kantslibemaskine som alternativ til fræsning

Hvilke andre former for rundfræsning findes der?

Ud over den hyppigt anvendte »kantafrunding« findes der andre former for afrunding:

• Fræsning af et hjørne til en runding: Du afrunder de ydre hjørner på en flade, for eksempel en bordplade.
• Rundfræsning i stedet for boring: Hvis du vil fræse et hul i et emne, for eksempel til en rund udskæring til en håndvask i en køkkenbordplade.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor har den afrundede kant brune pletter eller brændemærker nogle steder?

Dette kan skyldes for højt omdrejningstal, for lav fremføringshastighed eller en sløv fræser. For stor friktion medfører varmeudvikling, som kan brænde træet. Sørg derfor for et passende omdrejningstal, en hurtig fremføring og skarpe værktøjer.

Hvorfor er det fræsede rundingsprofil ujævnt eller ru?

Hvis startringen er snavset, eller emnet ikke er blevet ført korrekt, kan der opstå såkaldte høvleslag eller ujævnheder. Også en for høj fremføringshastighed fører til rystespor. Rengør startringen, juster hastigheden og sørg for en sikker føring. Ved kun let ruhed kan du efterbehandle med fint slibepapir.

Hvordan kan jeg fremstille en rundstang?

Til en rundstang skal du bruge en firkantet liste, hvis tværsnit passer til fræserens radius. Eksempel: En rundstang med en diameter på 16 mm kræver en kvartstangsfræser R8 og en liste på 16 × 16 mm. Ved R12,7 mm skal du bruge 25,4 × 25,4 mm (2 × 12,7 mm). Det er nemmere at udføre dette på et fræsebord med fastspændingsanordning end frihånd med en håndfræser.

Hvad er den rigtige afrundingsradius til mit emne?

Det afhænger af, hvilket udseende og hvilken funktion du ønsker. En lille radius (f.eks. R2) giver et diskret udseende, mens en større radius (≥ R5) gør kanten mere grebsvenlig. Prøv helst på et prøvestykke, hvad du bedst kan lide.

Hvordan indstiller jeg den rigtige omdrejningshastighed på min fræser?

Det maksimale omdrejningstal må aldrig overskrides (se angivelsen på fræseren). Inden for denne grænse afhænger omdrejningstallet af fræserens diameter: Jo større fræseren er, desto lavere skal omdrejningstallet være. Almindelige afrundingsfræsere har en diameter på under 30 mm – her kan du køre med høje omdrejningstal, op til ca. 24.000 omdr./min. Mellem 30 og 50 mm er ca. 16.000 til 18.000 omdr./min. en retningsværdi, mens endnu større diametre hører hjemme på fræsebordet. For højt omdrejningstal ved for lav fremføring fører til varmeudvikling og brændemærker – blødt træ og harpiksholdigt træ er særligt udsat for dette. En for høj fremføring i forhold til omdrejningstallet efterlader derimod synlige høvlespor. Det er bedst at afprøve forskellige indstillinger på et reststykke. Du kan læse mere om omdrejningstal, fremføring og indstik i artiklen om fræsning.