Fræsning i træbearbejdning

Definition og forklaring af produktionsteknologien
Fræsning betyder, at man fjerner konturer fra et stationært emne. Det er en bearbejdningsproces og bruges som en rømningsproces til formgivning.

Fræsning er en ekstremt alsidig bearbejdningsproces. I denne artikel lærer du, hvordan fræsning fungerer, og hvad du skal bruge til det. Vi viser dig også de vigtigste tekniske principper og metoder, der bruges ved fræsning af træ.

Indholdsfortegnelse

• Betydning: Fræsning forklaret enkelt
• Hvilke typer fræsning findes der inden for træbearbejdning?
• Tekniske grundprincipper for fræsning
• Fræseværktøjer til træfræsning
• Anvendte fræsematerialer
• Fræsning i træbearbejdningsbranchen
• Praktisk anvendelse: Hvad kan fræses?
• Historisk baggrund for fræsning

Betydning: Fræsning forklaret enkelt

Fræsning er en bearbejdnings- og formningsproces, hvormed man kan bearbejde næsten alle faste materialer. Især ved træfræsning har du fordel af forholdsvis enkle, let betjente enheder - i modsætning til den mere komplekse metalfræsning. Når du fræser, kan du fjerne alle konturer fra et emne, f.eks. omløbende kanter eller riller, trin, lommer eller hulmønstre. Ujævne eller revnede overflader kan også fræses flade. Denne proces er tilsvarende alsidig.

Hvilke typer fræsning findes der inden for træbearbejdning?

Der findes mange forskellige typer fræsning, afhængigt af kørselsretningen, materialet eller den ønskede form. Et centralt punkt er altid spørgsmålet om klatrefræsning eller up-cut-fræsning.

Oversigt over fræseprocessen

Der skelnes mellem manuel og CNC-fræsning:

• Manuel fræsning: Du bevæger emnet eller fræseren med hånden. Det kan være frihåndsfræsning (f.eks. med en overfræser) eller arbejde med en særlig fræseanordning.
• CNC-fræsning: Her spændes emnet fast i en maskine og styres af et automatiseret system. Manuel fræsning er normalt mere relevant for private brugere.

Du kan også differentiere i det manuelle område:

• Frihåndsfræsning: Med en overfræser eller et overfræserbord uden fast skabelon.
• Jig-fræsning: Du bruger en jig til fræsning (f.eks. plan-, form-, profil-, 3D- eller CNC-fræsning).

Fræseproces i henhold til kørselsretning

Up-cut-fræsning: Fræseren roterer i modsat retning af fremføringsretningen. Dette gør fjernelsen hurtig og relativt let at kontrollere, men kanterne kan lettere rives ud.

Synkroniseret fræsning: Overfræserens rotationsretning og fremføringshastigheden er den samme, hvilket ofte giver glattere kanter, men er sværere at styre. Fræseren "trækker" i arbejdsemnet og kan rive det ud af hænderne på dig. Anbefales derfor i mindre grad til uerfarne brugere.

Tekniske grundprincipper for fræsning

Du skal bruge en fræsemaskine til fræsning. I træbearbejdning er det ofte en overfræser, som du også kan omdanne til et overfræserbord eller en overfræserjig. Faktorer som hastighed, tilspænding og fræserens diameter er vigtige.

Skærebredde

Hvis du fræser gennem midten af materialet (f.eks. en rille), er det fræserens diameter, der bestemmer skærebredden.

Bevægelse af foder

Tilspændingshastigheden angiver, hvor hurtigt du fører overfræseren ind i træet. Hårdere materialer eller større fræsediametre kræver en lavere fremføringshastighed.

Skærehastighed

Skærehastigheden afhænger af materialets hårdhed, fræserens diameter, hastighed, drejningsmoment og tilspænding. Vælg langsommere indstillinger for at undgå skader, hvis du er usikker.

Fræseværktøjer til træfræsning

Det vigtigste er fræsehovedet. Der findes hundredvis af forskellige designs og typer, for eksempel:

• Profilskærer
• Affasningsfræser
• Afrundingsfræser
• Flush-fræser
• Rillefræser
• V-rille fræser
• Type fræser
• Finpudser eller grovpudser
• Skive rillefræser
• Rabatskærer
• Fingerskærer
• Boreskærer
• Fræser med udskiftelige skær eller skærekanter

Vælg det rigtige værktøj til hvert arbejdstrin, så du opnår rene resultater og ikke beskadiger brugeren eller værktøjet.

Anvendte fræsematerialer

Træbearbejdningsmaskiner er designet til træ og visse plastmaterialer. Metal eller materialer med fast overflade kræver specialudstyr. Som privat gør-det-selv-entusiast kan du normalt fræse følgende materialer pålideligt:

• Træ (massivt træ, hårdt træ, blødt træ)
• Træbaserede materialer (MDF, krydsfiner, spånplader)
• Plast (afhængigt af maskine og fræser)
• Sjældent letmetaller (under visse betingelser)

Fræsning i træbearbejdningsbranchen

Næst efter trædrejning er fræsning en af de vigtigste formningsprocesser inden for træbearbejdning. Du finder den f.eks. i næsten alle træbearbejdningsfag:

• Tømrer / møbelsnedker
• Tømrere
• Legetøjsmager
• Bådbygger
• Instrumentmager
• Trappebygger
• Indretningsarkitekt

Overfræsere bliver stadig vigtigere inden for tømrerfaget, f.eks. til præcise tappe og huller i bjælker. Uanset om du laver indlæg i en skabsdør eller planlægger en træskive - overfræseren er alsidig og værdifuld.

Praktisk anvendelse: Hvad kan fræses?

Fræsning, især ved hjælp af en fræser, er et stort område for både amatører og professionelle. Typiske fræseopgaver er

• Planfræsning: Udjævning af overflader, f.eks. udjævning af ru træ eller træskiver.
• Formatfræsning: Et emne bringes til den ønskede vinkel.
• Profilfræsning/profilering: F.eks. affasning og afrunding af kanter eller skabelse af dekorative profiler.
• Strukturel fræsning: Fræsning af hulmønstre, lommer eller udsparinger i overfladen.
• Rillefræsning: Fremstilling af riller og false, f.eks. til not- og fjer-samlinger.

Du kan arbejde præcist og sikkert, især med en fræser eller et fræsebord. På den måde kan du hurtigt opnå gode resultater, selv om du ikke har megen erfaring.

Historisk baggrund for fræsning

Fræsning har en lang tradition inden for træbearbejdning. Allerede i stenalderen brugte vores forfædre simple værktøjer (f.eks. bor lavet af ben) og sand til at bearbejde træ. Med skibsbygningens og møbelindustriens sejrsgang fortsatte værktøjet med at udvikle sig. Asien, især Kina, Indien og Japan, demonstrerede et højt håndværksmæssigt niveau allerede i middelalderen. I løbet af den industrielle revolution blev de fræseprocesser, vi kender i dag, etableret. Meget af dette blev senere overført til metalbearbejdning. I dag er fræsning en af de vigtigste metoder til præcisionsbearbejdning i serieproduktion - og den er også blevet uundværlig inden for træbearbejdning og gør-det-selv-sektoren.