Fræsning i træbearbejdning
Definition og forklaring af produktionsteknik
Fræsning betyder, at man fræser vilkårlige konturer ud af et fast emne. Det hører til de spånende bearbejdningsmetoder og anvendes som en formningsmetode.
Fasning på RUWI-fræsebordet
Fræsning er en yderst alsidig bearbejdningsmetode. I denne artikel kan du læse, hvordan fræsning fungerer, og hvad du har brug for. Desuden gennemgår vi de vigtigste tekniske grundprincipper og metoder, der anvendes ved fræsning af træ.
Indholdsfortegnelse
- Betydning: Fræsning forklaret på en enkel måde
- Hvilke former for fræsning findes der inden for træbearbejdning?
- Tekniske grundprincipper for fræsning
- Fræseværktøjer til træfræsning
- Anvendte fræsematerialer
- Fræsning i træbearbejdningsfag
- Praktisk anvendelse: Hvad kan man fræse?
- Historiske baggrunde for fræsning
Betydning: Fræsning forklaret på en enkel måde
Fræsning er en bearbejdningsproces, hvor materialet skæres væk for at forme emnet, og som kan anvendes til næsten alle faste materialer. Især ved fræsning af træ drager du fordel af relativt enkle, brugervenlige maskiner – i modsætning til den mere komplicerede fræsning af metal. Ved fræsning fjerner du vilkårlige konturer fra et emne, for eksempel omløbende kanter eller riller, trin, lommer eller hulmønstre. Også ujævne eller revnede overflader kan planfræses. Denne metode er derfor meget alsidig.
Hvilke former for fræsning findes der inden for træbearbejdning?
Der findes mange forskellige former for fræsning, f.eks. afhængigt af fræserens bevægelsesretning, materialet eller den ønskede form. Et centralt spørgsmål er altid, om der skal fræses med samme eller modsat retning.
Oversigt over fræseprocesser
Ved fræsning skelner man mellem manuelle og CNC-metoder:
- Manuel fræsning: Du bevæger emnet eller fræseren manuelt. Det kan være fræsning i fri hånd (f.eks. med en overfræser) eller arbejde med en særlig fræseholder.
- CNC-fræsning: Her spændes emnet fast i en maskine og styres af et automatiseret system. For private brugere er manuel fræsning som regel mere relevant.
I det manuelle område kan du desuden skelne mellem:
- Fræsning uden skabelon: Med en håndfræser eller bordfræser uden fast skabelon.
- Fræsning med fastspændingsanordninger: Du bruger en fastspændingsanordning (f.eks. plan-, form-, profil-, 3D- eller CNC-fræsning).
Fræseprocesser efter kørselsretning
Modløbsfræsning: Fræseren roterer mod fremføringsretningen. Det gør det hurtigt og relativt nemt at kontrollere afskrabningen, men kanterne kan lettere blive flossede.
Sammenfaldende fræsning: Fræserens drejeretning og fremføringen er ens, hvilket ofte giver glattere kanter, men gør det sværere at styre. Fræseren »trækker« emnet og kan rive det ud af hænderne på brugeren. Anbefales derfor ikke til uerfarne brugere.
RUWI 3D-enhed med afrundingsfræser
Tekniske grundprincipper for fræsning
Til fræsning skal du bruge en fræsemaskine. Inden for træbearbejdning er det ofte en overfræser, som du også kan ombygge til et fræsebord eller en fræseopstilling. Faktorer som omdrejningstal, fremføring og fræserdiameter er vigtige.
Skærebredde
Hvis du fræser igennem materialet (f.eks. en rille), er det fræserdiameteren, der bestemmer skærebredden.
Fremføringsbevægelse
Fremføringshastigheden angiver, hvor hurtigt du fører fræseren ind i træet. Hårdere materialer eller fræsere med større diameter kræver en lavere fremføringshastighed.
Skærehastighed
Skærehastigheden afhænger af materialets hårdhed, fræserdiameteren, omdrejningstallet, drejningsmomentet og fremføringshastigheden. Vælg hellere lavere indstillinger for at undgå skader, hvis du er i tvivl.
Fræseværktøjer til træfræsning
Det vigtigste er fræsehovedet. Der findes hundredvis af forskellige udformninger og typer, for eksempel:
- Profilfræser
- Fasfræser
- Afrundingsfræser
- Freser til flugtfræsning
- Notfræser
- V-notfræser
- Bogstavfræser
- Fin- eller grovfræser
- Skivefræser
- Rillefræser
- Fingerfræser
- Borefræser
- Fræsere med udskiftelige plader eller skær
Vælg det rigtige værktøj til hvert trin i arbejdet, så du opnår et pænt resultat og undgår at beskadige hverken brugeren eller værktøjet.
Anvendte fræsematerialer
Træbearbejdningsmaskiner er beregnet til træ og visse plasttyper. Metal eller kompositmaterialer kræver specialudstyr. Som privat gør-det-selv-håndværker kan du som regel pålideligt fræse følgende materialer:
- Træ (massivt træ, hårdttræ, blødt træ)
- Træbaserede materialer (MDF, krydsfiner, spånplader)
- Plast (afhængigt af maskine og fræser)
- Sjældne lette metaller (under visse betingelser)
Fræsning i træbearbejdningsfag
Fræsning er, lige efter drejning, en af de vigtigste metoder til formgivning inden for træbearbejdning. Den anvendes i næsten alle fag inden for træbearbejdning, for eksempel:
- Tømrer eller møbelsnedker
- Tømrere
- Legetøjsproducent
- bådbygger
- Instrumentbygger
- Trappebygger
- Indretningsarkitekt
Især inden for tømrerfaget får fræsere stadig større betydning, f.eks. til præcise tapper og huller i bjælker. Uanset om du skal indlægge en intarsia i en skabsdør eller planlægger at bruge en træskive – fræseren er alsidig og uundværlig.
Praktisk anvendelse: Hvad kan man fræse?
Fræsning, især ved hjælp af en fræsemaskine, er et omfattende område for både amatører og professionelle. Typiske fræseopgaver er:
- Planfræsning: Udjævning af overflader, f.eks. ru træ eller træskiver.
- Formfræsning: Emnet bringes i den ønskede vinkel.
- Profilfræsning eller profilering: F.eks. affasning eller afrunding af kanter eller fremstilling af dekorative profiler.
- Strukturfræsning: Fræsning af hulmønstre, lommer eller udsparinger i overfladen.
- Rillefræsning: Fremstilling af riller og falser, f.eks. til fjer-og-not-samlinger.
Især med en fræseanordning eller et fræsebord kan du arbejde præcist og sikkert. På den måde kan du hurtigt opnå gode resultater, selvom du endnu ikke har så meget erfaring.
Fræsning af runde stænger med en overfræser
Historiske baggrunde for fræsning
Fræsning har en lang tradition inden for træbearbejdning. Allerede i stenalderen brugte vores forfædre enkle redskaber (f.eks. bor af knogler) og sand til at bearbejde træ. I takt med skibsbyggeriets og møbelindustriens fremgang blev redskaberne løbende videreudviklet. Asien, især Kina, Indien og Japan, udviste allerede i middelalderen stor håndværksmæssig dygtighed. I løbet af den industrielle revolution blev de fræseprocesser, som vi kender i dag, etableret. Senere blev meget af dette overført til metalbearbejdning. I dag er fræsning i serieproduktion en af de vigtigste metoder inden for præcisionsbearbejdning – og også inden for træbearbejdning er det blevet uundværligt i håndværk og gør-det-selv-arbejde.
