Modløbsfræsning

Modfræsning er ikke en nødløsning, men den arbejdsretning, hvor du ved fræsebordet, på bordfræseren og med håndfræseren overhovedet bevarer kontrollen over emnet. Selve retningen er hurtigt forklaret. Det bliver først udfordrende, når den ubemærket skifter retning under arbejdet – ved brede riller og falser eller på en maskine med omskiftelig drejeretning. Det er netop det, denne artikel handler om.

Indholdsfortegnelse

• Hvad der sker ved modløbsfræsning
• Hvorfor er modkørsel indstillet ved manuel fremføring?
• Bestem den korrekte fremføringsretning
• Hvor retningen skifter: brede riller og furer
• Hvad modløbet koster
• Kort sagt

Hvad der sker ved modløbsfræsning

Ved modstrømsfræsning bevæger skæret sig mod fremføringsretningen ved indgribningspunktet. Spånen starter fra nul og bliver tykkere mod skærets udgang. Skæret glider altså et kort øjeblik under tryk hen over overfladen, før det griber fat.

Heraf følger den afgørende egenskab: Skærekraften virker mod din skubberetning. Du skubber emnet mod værktøjets modstand, mærker skæringen i hånden og bemærker straks, hvis noget ændrer sig – ved et knast, en skævhed eller et sted med større tilstødning.

Hvorfor er modkørsel indstillet ved manuel fremføring?

Ved synkron drift virker skærekraften i fremføringsretningen, hvilket betyder, at værktøjet selv trækker emnet ind. Ved manuel fremføring kan denne selvindtrækning ikke kontrolleres – derfor er det en af de grundlæggende regler fra Erhvervsulykkesforsikringen for Træ og Metal (BGHM), at drejeretningen på bordfræseren skal kontrolleres, inden arbejdet påbegyndes.

Det gælder også, når et fremføringsapparat skubber emnet: Så længe du kan røre ved det kørende værktøj, er der tale om manuel fremføring. Hvornår og under hvilke betingelser synkronisering er tilladt, fremgår af artiklen »Synkronfræsning«.

Bestem den korrekte fremføringsretning

Princippet er det samme på alle maskiner: Skæret skal bevæge sig mod dig ved indgribningspunktet. Hvis du kender drejeretningen, kender du fremføringsretningen – og omvendt. Til daglig brug er tre tommelfingerregler nok:

• Fræsebord og bordfræser: Emnet kører fra højre mod venstre forbi anslaget.
• Håndfræser på yderkanter: mod uret rundt om emnet.
• Håndfræser til indvendige kanter og udskæringer: med uret.

Der er dog en begrænsning: Ved bordfræsere med omstillelig drejeretning gælder den første regel kun for den ene drejeretning. Når der skiftes retning, ændres fremføringsretningen også. Derfor skal drejeretningen kontrolleres ved starten af hvert fræsningsforløb og ikke ved arbejdsdagens begyndelse.

Hvor retningen skifter: brede riller og furer

Så længe du profilerer en kant, er retningen entydig. Det bliver kritisk, når en rille eller en fals skal være bredere end fræserdiameteren, og du arbejder i flere gennemløb. Så afgør rækkefølgen, om det andet gennemløb stadig foregår i modsat retning.

Reglen er enkel: Flyt anslaget bagud mellem gennemgangene, og læg aldrig emnet på den anden side af fræseren. Når du flytter anslaget bagud, bliver rillen større på den side, der vender mod dig – skæret forbliver dermed i indgreb på den rigtige side. Hvis du i stedet bearbejder den side, der vender mod anslaget, fræser du i samme retning uden at have ændret fremføringsretningen.

Det samme gælder for udskæringer og fremspringende profiler: Indstil gearene inden den første spån, og kontroller, på hvilken side af værktøjet materialet fjernes i hvert enkelt tilfælde.

Hvad modløbet koster

Modkørsel har en pris, og den kan måles. Friktionen i begyndelsen af skæringen genererer varme, og varme forkorter levetiden: Skærekantens frie overflade slides hurtigere end ved medkørsel. Desuden kræver det større fremføringskraft, fordi du skubber imod skærekraften. Og ved fiberudgangen er der større risiko for, at kanten rives ud.

Det er imidlertid forkert at konkludere, at der kun kan opnås et ru fræsemønster ved modgående bevægelse, og at finfræsningen skal foregå ved medgående bevægelse. Denne arbejdsfordeling stammer fra metalbearbejdning og fra verdenen af maskiner med mekanisk fremføring. Ved et manuelt ilagt fræsebord er det ikke fræseretningen, der afgør overfladekvaliteten, men skærets skarphed, fordelingen af indstikningen og en jævn fremføring.

Kort sagt

Modgående fræsning betyder, at skæret bevæger sig imod dig, så emnet forbliver under kontrol. Ved fræsebordet og på bordfræseren foregår det fra højre mod venstre, mens man med håndfræseren arbejder mod uret på yderkanter og med uret på indersider – forudsat at drejeretningen er kontrolleret. Den mest almindelige faldgrube er ikke den forkerte skubberetning, men det andet gear ved brede riller og falser. Hvis man flytter anslaget tilbage i stedet for at vende emnet, er man på den sikre side.

Oversigten over fræseprocesser viser dig, hvordan fræseretningen passer ind i det store billede sammen med planfræsning, profilfræsning og de øvrige metoder.