Opfræsning
Opfræsning er en af de mest almindeligt anvendte fræseprocesser til fjernelse af materiale i træbearbejdning. Afhængigt af emnet, materialet og positionen anvendes forskellige metoder. Selvom medfræsning ofte er at foretrække af forskellige årsager, har opfræsning også sin plads. Forholdet mellem tilførselsretningen og fræsehovedets rotationsretning spiller en afgørende rolle.
I denne artikel lærer du alt om opfræsning: Hvad er opfræsning præcist? Hvordan adskiller det sig fra klatrefræsning? Vi vil også forklare fordele og ulemper samt anvendelsesområderne for modskæring.
Indholdsfortegnelse
- definition
- Fordele
- Ulemper
- Forskellen mellem stigningsfræsning og opskæringsfræsning?
- Hvornår er opfræsning at foretrække frem for nedfræsning?
- Hvad er bedre: medløbsfræsning eller modløbsfræsning?
- Hvornår bruger man opfræsning?
Definition: Hvad er opfræsning?
Fræsning er en bearbejdningsproces, hvor et roterende værktøj (fræseren) fjerner materiale. Opfræsning er en delmængde af denne proces. Det særlige kendetegn: Fræsehovedets skærkanter roterer i modsat retning af emnets fremføringsretning.
Fordele ved opfræsning
I modsætning til nedfræsning er opfræsning normalt forbundet med færre risici. Når du fremfører overfræseren manuelt, fører du den mod materialet. Denne modrotation reducerer risikoen for at få hånden fanget i det roterende værktøj. Modfræsning anbefales også til ældre maskiner med meget slør i tilspændingen. Opfræsning har vist sig effektiv til træ, og støbte dele slides også mindre.
Ulemper ved opfræsning
I modsætning til medfræsning er resultaterne ofte mindre rene. Under fræseprocessen udøves der et højere tryk, hvilket kan føre til hurtigere slid på skærkanterne. Derudover kræver fræsemaskinen mere strøm, hvilket reducerer effektiviteten.
Hvad er forskellen mellem medløbsfræsning og opløbsfræsning?
Ved medløbsfræsning roterer fræsernes skærkanter i samme retning som tilspændingen, således at spåntykkelsen i starten er størst og aftager mod udgangen. Ved modfræsning bevæger fræseren og tilspændingen sig i modsatte retninger, så spåntykkelsen starter ved nul og øges mod udgangen. Spåner (kommaspåner) dannes forskelligt, hvilket påvirker varme, skæremønster og slid.
Tip: RUWI fræsebord til CNC-fræsning med træ
Et RUWI fræsebord tilbyder dig et semistationært system til præcist fræsearbejde på et stabilt arbejdsbord – med høj fleksibilitet på samme tid. Find ud af mere nu
Hvornår er opfræsning at foretrække frem for nedfræsning?
Modfræsning er særligt velegnet, når fræseresultatet ikke behøver at være ekstremt rent – for eksempel ved fjernelse af ru materiale. Ofte fræser man det meste af materialet væk i modrotationen og udfører finsnittet i samme retning. I tilfælde af manuel fremføring er nedfræsning i nogle tilfælde forbudt eller stærkt reguleret af de professionelle foreninger. Selv hvis fastspændingssituationen er utilstrækkelig, og du ikke sikkert kan absorbere stærke "trækkræfter" (som ved synkronfræsning), bør du vælge modfræsning.
Hvad er bedre: medløbsfræsning eller modløbsfræsning?
Nedfræsning giver normalt renere resultater og undgår afskalning. Det medfører dog større risici. Opfræsning er generelt sikrere, men fræsemønsteret er ruere, og sliddet på skærkanterne kan være større. I mange tilfælde er det tilrådeligt at forfræse i opadgående retning og færdigfræse i nedadgående retning.
Hvornår bruger man opfræsning?
Modfræsning anvendes hovedsageligt til emner af træ eller emner med hårde og slidudsatte kantzoner. Det anbefales ofte, fordi risikoen for fare er lavere end ved synkron drift. Hvis du ønsker et særligt glat slutresultat, kan du foretage flere tilspændinger eller fræse senere i nedadgående tilstand for at minimere oprivning.
