Opfræsning
Opfræsning er en af de mest almindeligt anvendte fræseprocesser til fjernelse af materiale i træbearbejdning. Afhængigt af emnet, materialet og positionen anvendes forskellige metoder. Selvom medfræsning ofte er at foretrække af forskellige årsager, har opfræsning også sin plads. Forholdet mellem tilførselsretningen og fræsehovedets rotationsretning spiller en afgørende rolle.
I denne artikel lærer du alt om opfræsning: Hvad er opfræsning præcist? Hvordan adskiller det sig fra klatrefræsning? Vi vil også forklare fordele og ulemper samt anvendelsesområderne for modskæring.
Indholdsfortegnelse
- definition
- Fordele
- Ulemper
- Forskellen mellem stigningsfræsning og opskæringsfræsning?
- Hvornår er opfræsning at foretrække frem for nedfræsning?
- Hvad er bedre: medløbsfræsning eller modløbsfræsning?
- Hvornår bruger man opfræsning?
Definition: Hvad er opfræsning?
Fræsning er en bearbejdningsproces, hvor et roterende værktøj (fræseren) fjerner materiale. Opfræsning er en delmængde af denne proces. Det særlige kendetegn: Fræsehovedets skærkanter roterer i modsat retning af emnets fremføringsretning.
Fordele ved opfræsning
I modsætning til nedfræsning er opfræsning normalt forbundet med færre risici. Når du fremfører overfræseren manuelt, fører du den mod materialet. Denne modrotation reducerer risikoen for at få hånden fanget i det roterende værktøj. Modfræsning anbefales også til ældre maskiner med meget slør i tilspændingen. Opfræsning har vist sig effektiv til træ, og støbte dele slides også mindre.
Ulemper ved opfræsning
I modsætning til medfræsning er resultaterne ofte mindre rene. Under fræseprocessen udøves der et højere tryk, hvilket kan føre til hurtigere slid på skærkanterne. Derudover kræver fræsemaskinen mere strøm, hvilket reducerer effektiviteten.
Hvad er forskellen mellem medløbsfræsning og opløbsfræsning?
Ved medløbsfræsning roterer fræsernes skærkanter i samme retning som tilspændingen, således at spåntykkelsen i starten er størst og aftager mod udgangen. Ved modfræsning bevæger fræseren og tilspændingen sig i modsatte retninger, så spåntykkelsen starter ved nul og øges mod udgangen. Spåner (kommaspåner) dannes forskelligt, hvilket påvirker varme, skæremønster og slid.
Tipp: RUWI Frästisch für CNC-Fräsen mit Holz
Ein RUWI Frästisch bietet dir ein halbstationäres System für präzise Fräsarbeiten an einem stabilen Arbeitstisch - mit hoher Flexibilität gleichermaßen. Jetzt mehr erfahren
Hvornår er opfræsning at foretrække frem for nedfræsning?
Gegenlauffräsen eignet sich besonders, wenn das Fräsergebnis nicht extrem sauber sein muss - zum Beispiel beim groben Abtragen. Oft fräst du den Großteil des Materials im Gegenlauf weg und erledigst den Feinschnitt im Gleichlauf. Bei manuellem Vorschub ist Gleichlauffräsen in manchen Fällen von den Berufsgenossenschaften verboten oder stark reglementiert. Auch wenn die Spannsituation mangelhaft ist und du starke „Zugkräfte“ (wie beim Gleichlauf) nicht sicher abfangen kannst, wählst du eher Gegenlauffräsen.
Hvad er bedre: medløbsfræsning eller modløbsfræsning?
Synkroniseret fræsning giver normalt renere resultater og undgår udrivninger. Men det er forbundet med større risici. Up-cut-fræsning er generelt mindre farlig, men fræsemønsteret er grovere, og sliddet på skærekanterne kan være større. I mange tilfælde er det tilrådeligt at forfræse i up-cut mode og færdigfræse i climb milling mode.
Hvornår bruger man opfræsning?
Modfræsning anvendes hovedsageligt til emner af træ eller emner med hårde og slidudsatte kantzoner. Det anbefales ofte, fordi risikoen for fare er lavere end ved synkron drift. Hvis du ønsker et særligt glat slutresultat, kan du foretage flere tilspændinger eller fræse senere i nedadgående tilstand for at minimere oprivning.
