Opfræsning
Modkørende fræsning er en af de mest anvendte fræsemetoder til fjernelse af materiale inden for træbearbejdning. Afhængigt af emnet, materialet og placeringen anvendes forskellige metoder. Selvom fræsning i samme retning ofte foretrækkes af forskellige årsager, har modkørende fræsning også sin faste plads. Her spiller forholdet mellem fremføringsretningen og fræsehovedets drejeretning en afgørende rolle.
I denne artikel får du alt at vide om modkørende fræsning: Hvad er modkørende fræsning egentlig? Hvordan adskiller den sig fra medkørende fræsning? Desuden forklarer vi fordele og ulemper samt anvendelsesområdet for modkørende fræsning.
Indholdsfortegnelse
- Definition
- Fordele
- Ulemper
- Forskellen mellem fræsning i samme retning og fræsning i modsat retning
- Hvornår er modkørende fræsning at foretrække frem for medkørende fræsning?
- Hvad er bedst: fræsning i samme retning eller modsat retning?
- Hvornår anvender man modløbsfræsning?
Definition: Hvad er modløbsfræsning?
Fræsning er en bearbejdningsmetode, hvor et roterende værktøj (fræseren) fjerner materiale. Modløbsfræsning er en underkategori af denne metode. Det særlige ved denne metode er, at fræsehovedets skær roterer i modsat retning af den retning, emnet føres i.
Fordele ved modløbsfræsning
I modsætning til fremskærende fræsning er modkørende fræsning som regel forbundet med færre risici. Når du fremfører fræseren manuelt, fører du den mod materialet. Denne modkørende rotation mindsker risikoen for, at hånden kommer i kontakt med det roterende værktøj. Modkørende fræsning anbefales også til ældre maskiner med meget slør i fremføringen. Modsat fræsning har vist sig at fungere godt på træ, og der ses også mindre slitage på støbte emner.
Ulemper ved modløbsfræsning
I modsætning til fræsning i samme retning bliver resultaterne ofte mindre præcise. Under fræsningen udøves der et større tryk, hvilket kan føre til hurtigere slid på skærene. Desuden kræver fræsningen mere kraft, hvilket mindsker effektiviteten.
Hvad er forskellen mellem fræsning i samme retning og fræsning i modsat retning?
Ved fremskærende fræsning roterer fræserens skær i samme retning som fremføringen, så spåntykkelsen er størst i starten og aftager mod udløbet. Ved modkørende fræsning bevæger fræseren og fremføringen sig i modsatte retninger, hvilket betyder, at spåntykkelsen starter fra nul og bliver større mod udløbet. Spånerne (kommaformede spåner) dannes forskelligt, hvilket har indflydelse på varmeudviklingen, skærebilledet og slitage.
Tip: RUWI-fræsebord til sikker fræsning i træ
Et RUWI-fræsebord giver dig et halvstationært system til præcise fræsearbejder på et stabilt arbejdsbord – og samtidig stor fleksibilitet.
Hvornår er modkørende fræsning at foretrække frem for medkørende fræsning?
Modløbsfræsning er særligt velegnet, når fræseresultatet ikke behøver at være helt perfekt – for eksempel ved grovbearbejdning. Ofte fræser du det meste af materialet væk i modkørsel og udfører finfræsningen i medkørsel. Ved manuel fremføring er medkørselsfræsning i nogle tilfælde forbudt eller stærkt reguleret af arbejdsmiljømyndighederne. Også hvis fastspændingen er mangelfuld, og du ikke sikkert kan opfange stærke "trækkrafter" (som ved medkørsel), vælger du hellere modkørselsfræsning.
Hvad er bedst: fræsning i samme retning eller modsat retning?
Fremadgående fræsning giver som regel pænere resultater og forhindrer udbrud. Metoden indebærer dog større risici. Bagudgående fræsning er normalt mindre farlig, men fræsningsresultatet bliver ruere, og slid på skærene kan være større. I mange tilfælde anbefales det at foretage en forfræsning bagud og en færdigfræsning fremad.
Hvornår anvender man modløbsfræsning?
Modløbsfræsning anvendes især til emner af træ eller emner med hårde og slidende kanter. Metoden anbefales ofte, fordi risikoen for skader er mindre end ved fremløbsfræsning. Hvis det endelige resultat skal være særligt glat, kan du udføre flere fræsningstak eller efterfræse med fremløbsfræsning senere for at minimere udbrud.
