Synkronfræsning

Samme retning eller modsat retning – det er et spørgsmål, der opstår ved enhver fræser. Det korte svar til værkstedet: Så snart fræse emne et føres manuelt, fræser du i modsat retning. Fræsning i samme retning hører hjemme på maskiner med mekanisk fremføring – først og fremmest CNC-maskiner. Her forklarer vi trin for trin, hvorfor det er sådan, og hvordan du alligevel kan opnå kanter uden udbrud, når du fræser i modsat retning.

Indholdsfortegnelse

Hvad der adskiller crawl- og medfræsning

Det afgørende er den retning, i hvilken skæret bevæger sig i forhold til emne ved indgrebspunktet.

Ved medløbsfræsning roterer skæret i samme retning som fremføringen. Spånen starter tyk og løber ud på nul ved skærets udgang – skæret dykker med det samme ned i træet og skærer fra første færd.

Ved modløbsfræsning roterer skæret mod fremføringsretningen. Spånen starter på nul og bliver tykkere mod udgangen – skæret glider et lille øjeblik hen over overfladen, før det griber fat.

Det er denne spåndannelse, der ligger til grund for alle fordele og ulemper ved begge metoder. Og med skæreretningen ændrer også kraftretningen på emne sig – og det er i sidste ende afgørende for sikkerheden.

Styrkerne ved crawlfræsning: Kant og levetid

Rent skæremæssigt er medløb en fordel:

Renere fræsekant. Da spånen løber ud på nul, flosser materialet næsten ikke ved snittets afslutning. Kanten bliver glattere end ved modløb.

Længere levetid for skærene. Ved modløb skal skæret igennem en friktionsfase ved hvert tandindgreb: Ved en spåntykkelse på nul glider det under tryk hen over træet, før det griber fat. Denne friktion skaber varme og slid på flankerne. Ved medløb undgås dette – skæret skærer med det samme og forbliver dermed skarpt i længere tid.

Mindre varme i » emne «. Der opstår sjældnere brændemærker og udtværede spåner.

Derfor er fræsning i takt med fremføringen på CNC-bearbejdningscentre standardstrategien, og også gennemløbsmaskiner anvender den, når kanten kræver det. Her holder maskinen emne uden slør – og netop denne forudsætning mangler på fræsebord, på bordfræser og på håndfræseren.

Hvorfor medfræsning stadig gælder ved manuel fremføring

Ved fremadgående bearbejdning virker skærekraften i fremføringsretningen. Værktøjet trækker altså aktivt emne mod sig – fagfolk taler om selvindtrækning. Med en fræser, der kører med 6.000 til 24.000 omdrejninger i minuttet, sker det hurtigere, end du kan reagere: emne bliver revet ud af hånden, accelererer og kan blive slynget væk. I værste fald trækker det dine hænder med i retning af værktøjet.

Ved modkørsel er det omvendt: Skærekraften virker mod din skubberetning. Du trykker emne mod fræserens modstand, mærker skæringen i hånden og bevarer kontrollen. Netop derfor er det en af grundreglerne hos Erhvervsforsikringsforeningen for Træ og Metal (BGHM), at man på bordfræser skal kontrollere drejeretningen, inden arbejdet påbegyndes: Der arbejdes med modkørsel.

Der er et punkt, der ofte undervurderes: Også en fremføringsanordning betragtes som manuel fremføring – ligesom skubbeslæden. De tre ruller skubber ganske vist emne, men du kan stadig nå frem til det roterende værktøj. Der er først tale om mekanisk fremføring, når maskinen holder emne , og det ikke er muligt at nå værktøjet, mens det er i bevægelse. En fremføringsanordning giver altså ikke ret til fræsning i samme retning – den forbedrer emneføringen ved modgående bevægelse.

Hvornår crawlfræsning er tilladt

Medløbsfræsning i træ er tilladt og giver mening, når tre betingelser er opfyldt:

  1. Mekanisk fremføring: Maskinen holder fast i og fører emnet ( emne), og det er ikke muligt at få adgang til det kørende værktøj – for eksempel et CNC-bearbejdningscenter, en udhulsningsautomat eller en dobbeltende-profileringsmaskine.
  2. Passende værktøj: godkendt til mekanisk fremføring – kan genkendes på mærkningen "MEC" eller "Mech. Vorschub" – og anvendt inden for det angivne maksimale omdrejningstal.
  3. Beskyttelse mod vækslyngede dele: adskillende beskyttelsesanordninger, der holder emner og brudstykker sikkert tilbage – på gennemløbsmaskiner for eksempel en tunnellaignende beklædning.

På CNC'en er medløb dermed det normale – her udnytter du fordelene ved kantkvalitet og levetid fuldt ud.

Sådan fræser du rent med medfræsning

Det hyppigste argument mod modløb er udflisninger ved kanten. Dem får du også styr på uden medløb:

  • Brug skarpe skær. Stumpe skær maser fibrene i stedet for at skære dem – det er hovedårsagen til udflisninger.
  • Fordel spånafgivelsen. Fjern materialet i to eller tre omgange, og lad cirka 0,5 til 1 mm stå til den sidste omgang. Den tynde slette-spån flosser næsten ikke.
  • Vær opmærksom på fiberretningen. Fræs med fiberretningen, hvor det er muligt; på endetræskanter arbejdes der først på tværs, derefter på langs, så langkantens snit fjerner tværkantsudflisningen igen.
  • Fremfør jævnt. For langsom fremføring giver brændemærker, for hurtig fremføring giver mærker og udflisninger. Et prøvestykke viser dig det rigtige tempo.
  • emne udføre sikkert. Afskærmning af værktøjet, trykstøtter og en gennemgående anslag er en del af hver fræsning; korte emner placeres i spændeskuffen.

Kort sagt

Fræsning i samme retning giver et pænere snit og skåner skærene – men disse betingelser opfyldes kun af en maskine med mekanisk fremføring og sikkerhedsanordninger. På fræsebord, på bordfræser og med håndfræseren fræser du i modgående retning, også med fremføringsanordning. Kantkvaliteten opnår du her ved hjælp af skarpe skær, opdelt indstilling og en tynd sidste spån. Sådan arbejder du sikkert – og resultatet kan måle sig med ethvert fræsning i samme retning.

Og hvis du vil sætte løberetningen ind i den store sammenhæng: Overblikket over fræsemetoderne viser, hvordan modløb og medløb hænger sammen med planfræsning, profilfræsning og de øvrige metoder.


Dette afsnit indeholder i øjeblikket intet indhold. Tilføj indhold til dette afsnit via sidepanelet.