Modløbsfræsning

Modgående fræsning er ikke en nødløsning, men den arbejdsretning, hvor du på fræsebord, på bordfræser og med håndfræseren overhovedet bevarer kontrollen over emne . Selve retningen er hurtigt forklaret. Det bliver udfordrende, når den ubemærket skifter retning under arbejdet – ved brede riller og falser eller på en maskine med omskiftelig drejeretning. Det er netop det, denne artikel handler om.

Indholdsfortegnelse

Hvad der sker ved modfræsning

Ved modfræsning bevæger skæret sig mod fremføringsretningen ved indgrebsretten. Spånen starter ved nul og bliver tykkere mod skærets udgang. Skæret glir altså et kort øjeblik under tryk hen over overfladen, før det tager fat.

Heraf følger den afgørende egenskab: Skærekraften virker mod din skubberetning. Du skubber emne mod værktøjets modstand, mærker skæringen i hånden og bemærker straks, når noget ændrer sig – ved et knast, en skæv vækst eller et sted med større modstand.

Hvorfor modfræsning er fast standard ved manuel fremføring

Ved synkron drift virker skærekraften i fremføringsretningen, hvilket betyder, at værktøjet selv trækker det » emne « ind. Ved manuel fremføring kan denne selvindtrækning ikke kontrolleres – derfor er det en af de grundlæggende regler fra Erhvervsforsikringsforeningen for Træ og Metal (BGHM), at drejeretningen på » bordfræser « skal kontrolleres, inden arbejdet påbegyndes.

Dette gælder også, når en fremføringsanordning skubber emnet ( emne ): Så længe du kan røre ved det roterende værktøj, er der tale om manuel fremføring. Hvornår og under hvilke betingelser synkronisering er tilladt, fremgår af artiklen »Synkronfræsning«.

Sådan bestemmes den rigtige fremføringsretning

Princippet er det samme på alle maskiner: Skæret skal løbe imod dig ved indgrebsstedet. Når du kender omdrejningsretningen, kender du fremføringsretningen – og omvendt. Til hverdagsbrug er tre tommelfingerregler nok:

  • fræsebord og bordfræser: » emne « løber fra højre mod venstre forbi » anslag «.
  • Håndfræser på yderkanter: mod uret rundt om emne .
  • Håndoverfræser på indvendige kanter og udskæringer: med uret.

En begrænsning hører med: På fræseborde med omskiftelig omdrejningsretning gælder den første regel kun for den ene omdrejningsretning. Hvis der skiftes, følger fremføringsretningen med. Derfor er kontrollen af omdrejningsretningen begyndelsen på enhver fræsning og ikke begyndelsen på arbejdsdagen.

Hvor retningen tipper: brede notter og falser

Så længe du profilerer en kant, er retningen entydig. Det bliver kritisk, når en not eller en fals skal blive bredere end fræserdiameteren, og du arbejder i flere gennemløb. Så afgør rækkefølgen, om det andet gennemløb stadig foregår i modsat retning.

Reglen er enkel: Flyt anslag bagud mellem skæringerne, og sæt aldrig emne på den anden side af fræseren. Når du flytter anslaget bagud, øges not på den flanke, der vender mod dig – skæret forbliver dermed på den rigtige side i indgreb. Hvis du i stedet bearbejder den flanke, der vender mod anslag , fræser du i samme retning uden at have ændret fremføringsretningen.

Det samme gælder for udfræsninger og afsatte profiler: Fastlæg omgangene før den første spån, og tjek på hvilken side af værktøjet materialet fjernes i de enkelte tilfælde.

Hvad modfræsningen koster

Modlauf har en pris, og den er til at få øje på. Friktionsfasen ved snittets begyndelse skaber varme, og varme koster holdbarhed: Skærets bagflade slides hurtigere end i medlauf. Desuden skal du bruge mere fremføringskraft, fordi du skubber mod skærekraften. Og ved fiberudtræppet har kanten større tendens til flosser.

Det er imidlertid ikke korrekt at konkludere, at der kun kan opnås et groft fræsemønster ved modgående bevægelse, og at finfræsningen skal foregå ved medgående bevægelse. Denne arbejdsfordeling stammer fra metalbearbejdning og fra verdenen af maskiner med mekanisk fremføring. På den manuelt ilagte fræsebord er det ikke fræseretningen, der afgør overfladen, men skærets skarphed, fordelingen af indstikket og en jævn fremføring.

Kort sagt

Modløbsfræsning betyder, at skæret bevæger sig mod dig, hvilket gør det muligt at holde kontrol over fræse emne en. På fræsebord og på bordfræser foregår det fra højre mod venstre; med håndfræseren mod uret på yderkanter og med uret på indersider – forudsat at drejeretningen er kontrolleret. Den mest almindelige faldgrube er ikke den forkerte skubberetning, men det andet gear ved brede riller og falser. Hvis man sætter anslag tilbage i stedet for at skifte til emne , er man på den sikre side.

Hvordan omdrejningsretningen føjer sig ind i det store billede ved siden af planfræsning, profilfræsning og de øvrige metoder, viser oversigten over fræsemetoder.


Dette afsnit indeholder i øjeblikket intet indhold. Tilføj indhold til dette afsnit via sidepanelet.