Pladelager i snedkeriet: mere end bare et reol

Når man taler om et pladelager, tænker man først og fremmest på reoler, rum og opstillingspladser. Da vi flyttede vores produktion med snedkeri til den nye bygning , startede vi med netop dette spørgsmål: Hvordan skal vi fremover opbevare vores plader? Jo længere vi tænkte over det, desto tydeligere blev det: Det handler slet ikke kun om reolen.

Hvorfor hylden kun er halvdelen af svaret

Det er langt vigtigere, hvordan materialet senere bevæger sig gennem værkstedet. For en plade bliver ikke mere produktiv, blot fordi den er opbevaret ordentligt. Det afgørende er, hvor hurtigt den er tilgængelig, hvor ofte den skal flyttes, og om den kommer sikkert frem til maskinen.

Hvor mange veje må en plade tage?

Vi arbejder ikke med en pladesav, men skærer vores plader direkte til på formatkredsaven. Derfor var dette spørgsmål vigtigere for os end enhver reolkonstruktion. Hver ekstra bevægelse koster tid, og hver unødvendig transport øger risikoen for skader.

To tømrere skærer en stor plade til på formatsavsmaskinen

Tilskæring direkte på formatsav – hver eneste skridt på vejen tæller

I stedet for at tænke på reolhøjder og hylder har vi derfor først tænkt over materialestrømmen: Hvor ankommer pladerne? Hvor opbevares de? Hvor bearbejdes de? Og hvor ofte skal de flyttes imellem disse steder?

Hvorfor vi valgte et stående pladelager

Når man opfører et nyt bygning, opstår der hurtigt et ønske om at afsætte så meget lagerplads som muligt. Vi har i stedet spurgt os selv, hvilke materialer der virkelig skal være tilgængelige hele tiden. For hver ekstra lagerplads optager plads og binder kapital. Udfordringen består ikke i at få plads til så mange plader som muligt, men i at have de rigtige plader klar der, hvor der er brug for dem.

Stående pladelager i snedkeriet » RUWI « med lodret opstillede plader

Pladelager i snedkeriet » RUWI «

På grund af den begrænsede plads faldt vores valg på et stående pladelager. Dermed stod det straks klart: Det handler ikke kun om pladsbehov. Pladerne skal kunne stå sikkert og skal kunne tages ud og flyttes. Især når det gælder materialer i store formater, bliver arbejdssikkerhed og transport hurtigt lige så vigtige som opbevaringen.

Fra lageret til savværket

En tanke har hele tiden fulgt os under planlægningen: Hylden løser kun en del af problemet. Derfor overvejede vi tidligt, hvordan pladerne skal transporteres fra lageret til maskinen. Om der skal bruges en pladevogn, en pladesvinganordning eller en egenudviklet løsning, afhænger af dine arbejdsgange.

Tømreren tager en plade fra det stående lager og lægger den på Felder-pladesvinganordningen

Pladesvingsanordning i brug: udtagning i opretstående position, transport til saven i liggende position (Foto: Felder Group)

Kollegaerne fra JPC-Wood viser, hvordan en sådan egen løsning kan se ud: De har ombygget et RUWI løftebord til en pladesvinger, der vipper pladen omkring sit eget tyngdepunkt i stedet for at løfte den. Fagmagasinet BM præsenterer ombygningen i udgave 02/26, og der medfølger en tegningssæt til efterbygning.

En pladesvinger fra JPC-Wood, der er baseret på et RUWI løftebord, vipper en plade i stort format

Selvudviklet pladesvinger baseret på et RUWI løftebord (Foto: JPC Wood)

Hvorfor vi alligevel undgår at bruge yderligere hjælpemidler

Nogle gange er det dog også det rigtige svar at undlade det bevidst. Når afstandene er korte, som hos os, og pladerne som regel flyttes af to personer, kan netop det være en løsning, der fungerer godt. Vi arbejder for det meste med to enkle bærehåndtag og løftebordet. Det passer til vores arbejdsgange og er fuldt ud tilstrækkeligt til de transportopgaver, vi har.

To tømrere lægger en plade på formatsavmaskinen; i baggrunden ses det stående pladelager

To mand ved saven – i baggrunden vores stående pladelager

Efter vores opfattelse er det ikke så meget det konkrete hjælpemiddel, der er afgørende, men snarere spørgsmålet om, hvorvidt materialet kan flyttes sikkert, kontrolleret og uden unødvendig indsats.

Der hænger to bærehåndtag til transport af plader på værkstedets væg

Enkle bærehåndtag, let tilgængelige på væggen

Tre spørgsmål til dit pladelager

  • Hvor opstår de fleste pladebevægelser? Planlæg dit lager ud fra saven, ikke ud fra den frie væg. Hver gang du sparer en tur, betaler det sig ved hver udskæring.
  • Hvilke materialer skal der virkelig være umiddelbar adgang til? Hver ekstra lagerplads optager plads og binder kapital. Sørg for at have de rigtige plader klar, ikke så mange som muligt.
  • Kan materialet flyttes sikkert? Især når det drejer sig om plader i store formater, er arbejdssikkerhed og transport hurtigt lige så vigtige som selve opbevaringen.

Som så ofte inden for håndværksbranchen findes der heller ikke én rigtig løsning, når det gælder opbevaring af plader. Vores løsning passer til vores arbejdsgange og rammeforhold – i dit værksted kan svaret se anderledes ud. Måske ligger netop der den vigtigste erkendelse: Da vi flyttede, tænkte vi først på et pladereol. Set i bakspejlet talte vi om materialestrømmen. Reolen var blot det synlige resultat af disse overvejelser. For de mest spændende spørgsmål drejer sig sjældent om selve konstruktionen, men om de arbejdsgange, den skal understøtte.


Dette afsnit indeholder i øjeblikket intet indhold. Tilføj indhold til dette afsnit via sidepanelet.